Blomstertæger hører til insektordenen næbmundede insekter, som er en meget forskelligartet gruppe. De har dog har ét fælles kendetegn - sugesnabelen. Ud over tæger rummer denne insektorden bladlus, cikader samt nogle mindre grupper.

Tægernes bedste kendetegn er, at forvingerne, halvdækvingerne, er uigennemsigtige og læderagtige fortil og gennemsigtige og hindeagtige bagtil. Vingerne ligger som regel vandret og overlapper hinanden i den bageste del.

Blomstertæger kendes på en kombination af kendetegn, bl.a.: mangel på pandeøjne, 4 antenneled, 3 fodled samt opdeling af halvdækvingerne i: clavus, corium, cuneus samt membran, hvis 2 store celler er omgivet af membranens eneste årer.

Af vigtige kendetegn for bestemmelse af blomstertæger kan udover størrelse, form og farvetegninger fremhæves følgende: behåring (type, farve, længde) og længdeforhold (især antenner og afstand mellem øjne).

Det bør bemærkes, at farvetegningerne hyppigt er meget variable og desuden ofte falmer markant på præparerede dyr - især forsvinder de grønne farver. At bestemme arter ud fra farvetegningerne alene, kan derfor være problematisk.

For enden af foden (tarsus), som består af tre led, findes en klo, der er forsynet med nogle vedhæng kaldet arolier og pseudoarolier. Udformningen af disse er en vigtig nøglekarakter til adskillelse af underfamilierne.

Visse nærtbeslægtede arter kan kun skelnes på genitaliernes udseende og i enkelte tilfælde kan kun hannerne adskilles med sikkerhed, bl.a. arter i slægten Psallus. Hos andre arter derimod, bl.a. arter i slægten Lygus, er genitaliernes opbygning meget ens og forskellene er primært morfologiske.